Resume:

Fra sporvogne til busser

Opgaven søger at besvare, hvorfor sporvognene forsvandt fra København. Dette gøres ved at sammenholde sporvejenes argumenter for omstilling til busdrift med diverse kritikeres skriverier, som det endvidere har vist sig relevant at supplere med en undersøgelse af den generelle opfattelse af sporvejsdrift i 1960'erne.

Omkring 1965 var de sporvogne, der kørte i København, fortrinsvis ret gamle vogne, der trængte til udskiftning. Blandt andet kørte der et stort antal vogne fra århundredets begyndelse. Desuden var sporvejene nedslidte og aldrig rigtig genopbygget efter Anden verdenskrig.

Der lader til at være en folkestemning mod sporvogne af især denne grund på det tidspunkt, hvor omstillingen gennemføres.

Efter et kommunalvalg i 1962 besad sporvognsmodstandere magten over de københavnske sporveje, og dermed var vejen banet for omstillingen fra sporvejsdrift til busdrift.

De argumenter for bussificering, som blev fremlagt, bærer præg af, ikke at være en rationel sammenligning mellem bus- og sporvejsdrift, da der foretages visse "krumspring", så billedet bliver til sporvognenes ulempe.

Konklusionen er derfor, at sporvognene forsvandt fra København, fordi der var en folkestemning mod sporvogne omkring 1965.

Læs opgaven

Til toppen af siden

 

Min hjemmeside | Andet jeg har skrevet | Skriv til mig

Opdateret sidst 25. januar 2002
Denne sides adresse (URL): http://delaine.dk/3gopgresume.phtml
Copyright © 1999 by Thomas de Laine, all rights reserved.